Tomorrow Residency

 

Tomorrow Residency er vores bud på et kreativt frirum for mennesker med idéer, der kan gøre en forskel. Ligesom et klassisk artist residency – men her handler det om projekter, visioner og forandringer i bred forstand. Et sted, hvor du kan lande, udfolde dine tanker og få kvalificeret sparring til at føre dem videre.

Residency-forløbet varer som udgangspunkt i 3 måneder, med mulighed for forlængelse.

Som resident får du:

  • Kontorplads i Demokrati Garagen
  • Løbende sparring og samarbejde med holdet i Tomorrow Collective
  • 1:1 mentoring med Uffe Elbæk
  • Fælles projekt-sparring med hele holdet bag Tomorrow Collective, hvor vi sammen udvikler og udfordrer din idé
  • Et fællesskab, der er med til at forme og styrke de gode idéer

Vil du søge et Tomorrow Residency? Send os en kort beskrivelse af dig selv, dit projekt – og hvorfor du gerne vil udvikle din idé sammen med os.

Send den til hej@tomorrowcollective.dk


Nuværende Tomorrow Residency

Aske Jonatan Kreilgaard (f. 1992) er multikunstner og socialentreprenør. Hans kunstneriske arbejde kredser om maskulinitet, sårbarhed og kærlighedens mange former og udfolder sig i monumentale skulpturer, litteratur og tværæstetiske projekter.

Han er ophavsmand til den virale skulptur Agape (den ammende mand) og arbejder aktuelt på EROS – et internationalt initiativ, der forener kunst, forskning og aktivisme omkring krop, seksualitet og åndelighed.

Parallelt med sit kunstneriske virke har han stiftet NGO’er med fokus på udsatte børn og unge, samt været initiativtager til skoleprojekter og tænketanke.

Han deler sin tid mellem Danmark og Indonesien, hvor han skriver på trilogien De Ansigtsløse.

Aske Jonatan Kreilgaard (f. 1992)


Studio

Rentemestervej 57, Hal 3A
2400 København

Medlem af