Man kan ikke skabe en fremtid man ikke kan forestille sig

Vi arbejder for et fremtidigt samfund som arbejder inden for planetens grænser, og stræber efter at sikre retfærdighed og trivsel.  Det gør vi ved at være med til at udvikle og fremme altenative perspektiver og samfundssystemer, der kan ændre ubæredygtige mekanismer på et strukturelt plan.  Vi er et kooperativ og en socialøkonomisk forening, og arbejder mod vores formål og ikke for personlig økonomisk gevinst.


Indsatsområder:

Ønskværdige fremtider

Vi bruger utopiworkshops som metode til at fremme bæredygtige omstillinger: ved at gøre alternativer til status quo mulige at forestille sig og samle mennesker omkring dem for at skabe momentum for politisk forandring.

Det gør vi både for at udvikle konkrete billeder af ønskværdige fremtider og for at styrke menneskers radikale forestillingsevne – evnen til at forestille sig positive alternativer til det eksisterende.

Bevægelses- opbygning

Vi hjælper med at gøre separate indsatser til kollektive bevægelser. Vi støtter organisationer, der allerede arbejder for radikale og bæredygtige samfundsforandringer, ved at styrke samarbejde og samskabelse på tværs af organisationer og udvikle fælles visioner, der kan skabe større gennemslagskraft.

Værdibaseret iværksætteri

Vi udvikler forløb, der gør det muligt for mennesker at engagere sig i værdibaseret og kooperativt iværksætteri, hvor ønsket om at gøre verden bedre og have indflydelse på sit eget arbejdsliv vægtes højere end profitmaksimering.

Kontakt

Rentemestervej 57, Hal 3A
2400 København NV

Godkendt som
Medlem af